267.000 færre sygedage hvis 10% flere tog cyklen

En analyse foretaget af Dansk Industri viser at der ville være 267.000 færre sygedage (hvoraf 112.000 af dem ville være arbejdsdage), hvis 10% flere tog cyklen. Samtidig vil det lette trængeslen på vejene, da der selvsagt vil være færre biler. Det vil især kunne mærkes i en by som København, hvor biltrafikken er massiv i myldretiden. Man har regnet ud at antallet af trængselstimer, som er et mål for antallet af timer med køkørsel, falde med seks procent i hovedstadsområdet.

De færre sygedage vil give samfundsøkonomisk gevinst på 1.137 milioner om året. Næsten halvdelen af gevinsten vil komme fra hovedstadsområdet.

Ifølge direktør i DI Transport Michael Svane viser beregningerne, at der bør arbejdes målrettet for at gøre danskerne endnu gladere for at tage jernhesten.

– Det er jo ikke nogen overraskelse at cykling generelt er god ting for det danske samfund. Men at effekten på både økonomien, folkesundheden og trængslen på vejene er så stor, kommer alligevel bag på mig. Det vækker til eftertanke, siger Michael Svane og tilføjer:

– Med beregningerne her har vi nogle store og helt konkrete tal på, hvor meget der er at vinde, hvis flere danskerne vælger cyklen frem for bilen.

Flere cykler vil selvfølgelig også betyde mindre forurening på grund af reduceringen i antallet af biler.

Du kan læse meget mere om undersøgelse her – https://www.danskindustri.dk/brancher/di-transport/analysearkiv/ovrige-analyser/2018/6/effekter-af-cykling/